Velkommen

..til min hjemmeside. Der er meget her i livet, som det er rart at beskæftige sig med, men noget af det jeg holder særligt af, er at skrive sange. Jeg skriver primært pop/rock-sange – nogle med engelske tekster (en pæn lille håndfuld er ved at tage form) – men de fleste med danske tekster, som jeg synger i bandet Det Sidste Værelse – i et halvakustisk setup – alt efter omstændighederne. Vi er ved at få vind i sejlene – i hvert fald har vi spillet 3 koncerter i hhv. juni, august og september, som vi har fået vældig god respons på. Nogle sange er melankolske, andre er humoristiske, og mange er begge dele. De handler om kærlighed, ensomhed, stress, håb og hvad der nu ellers rører sig i samfundet/mig. Det er egentlig svært at sige hvem inspirationskilderne er – det behøver man så måske heller ikke – men vidt forskellige kunstnere, som jeg bliver ved med at vende tilbage til, spiller sikkert også en rolle for min egen sangskrivning: John Cale, Brian Eno, The Sound, Olesen-Olesen, Shu-bi-dua, Michael Hardinger, David Byrne, Morrissey, Bowie, Lennon..

Jeg satser på at indspille med bandet inden længe og udgive to sange digitalt. Det skulle gerne give noget opmærksomhed og bane vejen for vores debutalbum. Skulle man have lyst til at booke bandet til koncert, komme med gode råd eller hjælp til vores videre færd, skal man ikke tøve med at kontakte mig/os. Det Sidste Værelse har også en side på Facebook, som opdateres jævnligt, og med et voksende antal følgere.

  • Jens Arendal, 2017

Kontakt: + 45 31 70 81 02/ jensgammel@gmail.com